Er energien gået amok... så ring Sørby op!
Er energien gået amok... så ring Sørby op!

Solvarme

I Danmark har ca. 1800 solskinstimer om året og al den solenergi kan omsættes med stor fordel. Faktisk er det muligt at hente energi ud af solen selv om den ikke skinner, da solens stråler også trænger igennem, når det enten er vinter eller blot overskyet.

Hvordan fungere anlægget ?

Anlægget består udendørs af en eller flere solfangere, som forbindes med varmtvandsbeholderen inde i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, som varmes op af solens stråler og pumpes herfra til varmtvandsbeholderen. Her afgiver det sin varme og løber retur til solfangeren.

Solfangernes placering

Solfangerne kan placeres overalt, når blot der er skyggefrit. Man får det største udbytte, hvis solfangeren er vendt direkte mod syd, og hældningen er mellem 30 og 60 grader. Hvis underlaget er fladt, kan man hæve solfangeren ved hjælp af et stativ.

Ofte anbringes solfangerne på taget af huset, fordi der er god plads og sjældent skygge. I ældre huse er det oftest en smukkere løsning at placere solfangerne andre steder end på taget. Ved opførelse af nye huse, har man derimod fra starten frie hænder til at integere solfangerne i glasfacader, tilbygninger m.m.